søndag 10. august 2008

Ei lita perle

Midt i lesinga av to andre bøker, starta eg på ei ny - og slukte henne på to dagar. Chimamanda Ngozi Adichies Dyprød hibiskus (Gyldendal 2006) er ei lita perle, men ei perle ein tidvis må grøsse av. Femten år gamle Kambili fortel om eit liv i ein heim i Nigeria. Det er ein velståande heim; Kambili og broren Jaja har ein rik far, og i tillegg til mora, lever også to tenarar under same taket som dei. Men trass denne materielle rikdommen, er ikkje livet Kambili og Jaja lever noko liv å misunne dei. Far deira er strengt religiøs, let barna og kona få svært liten fridom, og tyr også til vald når han tykkjer det trengst. Det tykkjer han ofte.

"Forte, tunge dunk mot den håndutskårne døren til fars og mors soverom. Jeg forestilte meg at døren hadde slått seg og at far prøvde å åpne den. Hvis jeg forestilt meg det sterkt nok, ville det bli sant."

Det er mange sterke scener i denne boka, og eg kunne gjeve mange sitat som viser korleis farens harde grep om familien har sett preg på ungane:

"Den natten drømte jeg at jeg lo, men det hørtes ikke ut som min latter, selv om jeg ikke var sikker på hvordan latteren min hørtes ut."

Det er ei bok som grip meg, og som trass i dei valdelege scenene er ei av dei bøkene eg fekk treff på då eg søkte på "optismistisk" på Ønskebok. Eg anbefaler dykk sterkt å lese denne!

3 kommentarer:

Titta sa...

Den seige overlevelsesevnen til jeg-personen, inkludert hennes følsomhet, forsvarer at boka merkes 'optimistisk'. Da jeg leste den var jeg også fascinert over hvordan volden ble beskrevet på en ubønnhørlig og tydelig, men likevel ikke invaderende måte.

Er så enig med deg i at dette er en perle av en roman!

Ståle sa...

Hjertelig takk for tips. Tittelen er notert.

Tove sa...

Titta: Ja, ikkje misforstå meg. Eg er samd i at boka er optimistisk, eg. Gildt å finne endå ein roman vi to er samstemde om ;-)

Ståle: Bare hyggeleg! :-)